Miljøtræningskursus med Ejner Møller Andersen

Ejner Møller Andersen er tidligere politirytter i København og hans interesse for miljøtræning stammer derfra. Han har arbejdet med træning af heste i 20 år.

Han vil gerne komme og afholde miljøtræningskurser hos os. Kurserne varer 2,5 time og der er plads til 8 på hvert hold. Vi har planlagt 2 kurser d. 24. februar 2018. Det første bliver kl. 10 og det næste kl. 13.

Kurserne består af hold, men træningen vil i vid udstrækning være individuel, og der tages hensyn til både rytter og hest. 

Selve træningen bygges langsomt op, hvor focus i vid udstrækning er på rytterens og hestens tillid til hinanden. Der arbejdes alene ud fra princippet om positiv indlæring og INGEN straf.

Ingen tvinges til noget de ikke tør, men der prøves på en positiv måde at flytte nogle grænser for både hest og rytter.

Ejner garanterer for en lærerig oplevelse for hele ekvipagen og at vi ender et sted vi ikke havde troet mulig.

Prisen er 200 kr. Tilmelding og betaling til Susan på susjamail@gmail.com og mobilepay 21759924 mrk. Miljøkursus og navn.

 

Skrevet d. 14. januar 2018