Thors WRL St. Bededagsstævne - tidsplan og hjælperplan

THORS WRL St. Bededagsstævne d. 17.-19. maj 2019

Program

Hjælperplan - opdateret 16.5.2019 kl. 22.15

Dommersekretærplan - opdateret d. 16.5.2019 kl. 22.15

Vi glæder os til at se jer til tre fantastiske dage på banerne i HEDELAND til Thors WRL-St. Bededagsstævne.

Klasserne er 4.1, 4.2, 4.3, 4.5, 5.1, 5.2, Stilpas (PP1), Speedpas (P2), Pasløb 250M (P1), T1, T2, T3, T4, T5 og T7. Stævnet er et 3-dages stævne, hvor der rides finaler om søndagen, B-finaler i det omfang der er plads i programmet. Alle klasser gennemføres uanset deltagerantal, men der vil ikke være junior-/ungrytterklasser. 

Der rides efter det på tidspunktet gældende reglement og de nye FEIF-vaccinationsregler for ranglistestævner. Se mere på www.islandshest.dk . Stævnet er et ABC-stævne, og det har WRL status. Der vil være max. tre ryttere på banen ad gangen i B og C klasser (det er alle klasser undtagen 4.1, 5.1, T1, T2 og pasklasserne). 

Der er 5 dommere i alle discipliner og dommerholdet er

  • Gitte Hove,DK
  • Anette Kaas, DK
  • Helle Brendstrup; DK
  • Stine J. Nielsen, DK
  • Lise Galskov, DK
  • Fi Pugh, GB
  • Nina Wählström, SE
  • Pia Andréasson, SE

Stævnet starter fredag kl. 09.00, der er ryttermøde kl. 8.30. Alle ryttere skal være checket ind og meldt til start senest en time før klassens start. Endelige startlister vil være opslået på pladsen senest en time før start.

STARTLISTER opsættes på pladsen senest en time før hver klasse. Følg også med på Thors Facebook side.

Fri camping uden el på anvist plads – vi opsætter ikke badevogn.

Folde er de kendte faste og de skal efterlades RYDDEDE FOR MØG, HALM OG HØ (ALT DER IKKE VAR DER DA MAN KOM). Sker dette ikke opkræves 500 kr., hvilket man accepterer ved tilmeldingen. Man må kun bruge den anviste fold – ikke den ved siden af eller andre steder. OBS der kan være giftige planter på foldene.

Stævnebokse er inkl. en pakke spåner. De skal bundmuges efter brug. Det koster 500 kr. hvis man forlader en boks, der ikke er pænt ryddet.

Hestemøg m.m. kan aflæsses på anvist plads.

Thors fantastiske cafeteria vil være på pladsen alle dage og sælge morgenmad, frokost, kolde og varme drikke, hjemmebag og lækkerier. Fredag aften kan der købes aftensmad og lørdag aften er der ryttermiddag i teltet, tilmelding på forhånd nødvendig.

ALLE deltagere har på tilmeldingen tilkendegivet, at de er villige til at påtage sig en tildelt tjans i løbet af stævnet – der tages hensyn til hvornår man skal ride. 

Se derfor efter medhjælperfortegnelsen, og vær klar til aftalt tid. Man skal selv finde en afløser, hvis man ikke kan varetage sin tjans.

PÅ GENSYN, ISLANDSHESTEKLUBBEN THOR

Skrevet d. 14. april 2019