Ridehus

Islandshesteklubben Thor er bygget op omkring vores ridehus.

Det oprindelige ridehus blev bygget i 1966 og klubben omkring det hed Kr. Såby køre- og rideforening.
Flere af de nuværende medlemmer brugte det allerede i 90´erne.
Klubben bestod dengang af både dressur-, spring- og islandshesteryttere og ridehallen var meget brugt og velbesøgt. Den lille ridehal var et samlingsted for hestevenner. 

I midten af 00´erne, var medlemskaren imidlertid svundet og der blev søgt efter nye folk til at overtage og videreføre ridehallen. En flok entusiatiske Islænderfolk mødte op til generalforsamlingen og herefter blev grundlaget for den nuværende form lagt.

Da Idrætsforeningen i Kr. Såby hedder Thor - besluttede vi at Kr. Såby køre- og rideforening skulle ændre navn. Derfor hedder vi nu Islandshesteklubben Thor.
   
I November 2016 kunne det gamle ridehus ikke mere. Spærene bukkede under for et massivt snefald. Heldigvis dækkede forsikringen og vi har nu fået genopbygget og udvidet ridehuset, så det lever op til nutidens standard.