Vinter-stævnetræning

Afholdes d.25. oktober 2023

Thor afholder igen i år en række Vinter-stævnetræninger i ridehuset

Træningsstævnerne er for både erfarne stævneryttere og for dig som gerne vil prøve at ride stævne for første gang, for dig der trænger til at komme i gang og for dig som skal have gang i unghesten. I oktober og december rider vi tølt-klasser, i november og januar rider vi 4.gangsklasser. Det er stævnetræning, dvs. der kræves ikke rytterlicens, der er ingen kvalifikationskrav, altså fri tilmelding til alle klasser, alle kan deltage, Thor-medlemmer får rabat.

Det er samme dommer, Trine Lassen, alle gange, som undervejs kommenterer og evaluerer på rytterne, så man kan bruge det som et forløb til at udvikle sig henimod sommerens stævnesæson.

Alle ryttere kommer til at ride 2 gange, udtagelse og finale-heat, med 3-4 ryttere på banen ad gangen, der er ikke oprykning fra øvrige finale-heat til A-finale. Der uddeles dog rosetter til alle. Der rides i øvrigt efter gældende FIPO og dansk ridereglement. Der rides udtagelsesheat fra kl. 17.15, ca. kl. 18.30 er der pause, hvor der kan købes suppe, brød, kolde og varme drikke, fra ca. kl. 19. er der finale-heat, afslutning og roset-uddeling ca. kl. 20.30. Der er gratis adgang for tilskuere.

Tilmelding på Sporti HER