Medlemskab

August 2023: Der er pt. åbent for tilgang af nye medlemmer.
Send gerne en tilmeldingsblanket.

Det koster 650 kr for et år med facilitetskort til ridehus og årskort til Hedeland. Man kan også deltage til Thor stævner, foredrag og kurser. 

Det koster 200 kr for at være passivt medlem. Dette inkluderer ikke et facilitetskort eller rabat ved tilmelding til stævner og arrangementer.

Du kan melde dig ind ved at kontakte vores kasserer på kasserer@thor-klubben.dk

Du skal oplyse følgende: Navn, adresse, telefon nr., fødselsdato, bopælskommune. Herefter vil du blive oprettet i vores medlemskartotek på sporti og du vil få tilsendt en kontingent opkrævning.
Da et medlemskab af Thor også indbærer at der ydes hjælp til eks. arbejdsdage, stævner eller andre arrangementer - anbefaler vi altid at vores vedtægter læses igennem inden du melder dig ind.

Vi er en lille klub - som er fælles om at drive ridehuset - derfor er det også vigtigt, at du er inforstået med at give en hånd med :-)

For at benytte ridehuset, skal man være medlem af Thor.
Dette skal til enhver tid kunne dokumenteres, enten ved at ens navn er påført de ophængte medlemslister, eller ved en gyldig kvittering for samme.

I forbindelse med specialarrangementer, der er godkendt af bestyrelsen og hvor ridehuset lukkes, kan faciliteterne benyttes uden medlemskab og facilitetskort.
Ved åbne arrangemnter, hvor ridehuset ikke er lukket, betaler deltagende gæster kr. 50,- for brug af ridehuset. Dog max 4 gange pr. person. Beløbet overføres til MP 382078 med angivelse af navn - gæst.

Undervisning eller lignende arrangementer hvor ridehuset lukkes, skal bookes i booking systemet her på hjemmesiden.

Undervisere behøver ikke være medlem af klubben eller have løst facilitetskort, undtagen hvis denne måtte ride så regelmæssigt at det svarer til et almindeligt medlems brug af faciliteterne.