19/1 Stævnetræning - GANGARTSKLASSER

Onsdag d. 19. januar rider vi gangarts-klasser

Kom og vær med til at træne mod årets stævner
Thors Vinter-stævnetræning - SPORTI

Stævne-træning er for både erfarne stævneryttere og for dig som gerne vil prøve at ride stævne for første gang, for dig der trænger til at komme i gang og for dig som skal have gang i unghesten.

I oktober, december og februar rider vi tølt-klasser, i november, januar og marts gangartsklasser.
Det er stævne-træning, dvs. der kræves ikke rytterlicens, der er ingen kvalifikationskrav, altså fri tilmelding til alle klasser.

Det er samme dommer, Trine Lassen, alle gange, som mellem udtagelsesheat og finaleheat giver rytterne feedback, så man kan bruge det som et forløb til at udvikle sig henimod sommerens stævnesæson.

Alle ryttere kommer til at ride 2 gange, udtagelse og finale-heat, med 3-4 ryttere på banen ad gangen.
Der uddeles erindrings-rosetter til alle.

Der rides i øvrigt efter gældende FIPO og dansk ridereglement.
Der rides udtagelsesheat fra kl. 17.15, ca. kl. 18.30 er der pause, hvor der kan købes suppe, brød, kolde og varme drikke.
Fra ca. kl. 19. er der finale-heat, afslutning og roset-uddeling ca. kl. 20.30.
Der er gratis adgang for tilskuere.

Læs evt. mere på SPORTI  

 

Skrevet d. 1. januar 2022