Opstart af fysio-yoga-hold efter nytår i Sognegården

Vi udbyder endnu en omgang fysio-yoga-hold for ryttere med Stine Holmgaard Bruun fra Sequi Fys med opstart i januar 2025!

Holdene starter op mandag d. 06.01.2025. Du skal være aktivt eller passivt medlem af Thor-klubben eller anden rideklub i Lejre Kommune for at kunne deltage.
 
Tid:
Hver mandag fra d. 06.01.2025 til d. 31.03.2025 (mandag i uge 8 er der ikke træning).
Tiderne for holdene er:
Hold 1: Kl. 16.30-17.30
Hold 2: Kl. 18.00-19.00

Sted: Sognegården, Tolstrupvej 30, Hvalsø
Antal: Minimum 8, maximum 15 deltagere
Pris: 1250 kr.
 
I forbindelse med tilmelding er der mulighed for tilkøb af en times rytterfysioterapeutisk analyse hos Stine til 25 % rabat.
 
Tilmelding senest d. 05.01.2025 på mail til bente@nordbjerg.nu. Tilmelding er først gyldig ved betaling til Thors MP 382078.
 
Om forløbet:
Træningen er målrettet mod at øge deltagernes kropsbevidsthed, bevægelighed, balance, stabilitet og udholdenhed med henblik på at opnå en bedre kropsholdning og opstilling samt indvirkning på hesten. På den måde optimeres samspillet mellem hest og rytter, samt rideglæden hos ekvipagen. Så ønsker du at blive en mere balanceret rytter og bliver du motiveret af at træne sammen med andre, så er dette hold noget for dig!
 
Medbring:
Mød op i træningstøj og tag en måtte og en stor pilatesbold (som passer til din højde), samt dit gode humør med til træningen!

Vel mødt! 

Skrevet d. 12. december 2024