Rytterfest til Hedelandsstævnet
Kære hjælpere
Thor har indtil videre i 2019 afholdt 1 arbejdsdag, 4 træningsstævner, Forårsstævne og St. Bededagsstævne. Alle stævner har givet flot overskud, takket være stor interesse og fyldte klasser fra rytternes side, men ikke mindst en KÆMPE INDSATS fra klubbens bestyrelse, medlemmer og hjælpere, der har været uundværlige og knoklet for at afvikle nogle særdeles velfungerende og populære stævner.
Vi holder Hedelandsmesterskabet på Hedeland d. 31.8.-1.9.2019, og vil i den forbindelse invitere dig til hjælper/ryttermiddag i teltet lørdag aften.
Vi vil gerne samle klubbens medlemmer til en hyggelig aften og takke for jeres indsats, og inviterer derfor alle medlemmer og hjælpere. Der serveres helstegt pattegris, salat og kartofler og dessert. Middagen er gratis for alle Thor medlemmer og hjælpere.
Familie/kæreste og børn kan deltage for kr. 75, drikkevarer kan købes til meget rimelige priser. Af hensyn til indkøb er tilmelding nødvendig,
KUN PÅ MAIL jette.saltoft.gram@live.dk, og senest d. 25. august.
Vi håber at se jer alle, på bestyrelsens vegne Jette Saltoft Gram
Skrevet d. 25. august 2019